Helligåndshusets historiske baggrund

Årstal omkring Helligåndshuset

1434	Købssvendenes laug opfører Helligåndshuset.
	Midlerne fik man gennem afladshandel.

1445	Udvidelse finder sted - på ny tilladelse til afladshandel.

1482	Johann Snell, Odense, trykker første danske bog.

1489	Duebrødrene overtager Helligåndshuset.

1494	Stedets prior, Jens Matthiesen, opfører koret til
	Sct. Morten.

1530	Stor bybrand. Muligvis gået ud over området ved Hellig-
	åndshuset.

1541	Klosteret bliver nedlagt af Christian d. 3.

1558	Klosteret bliver "genoprettet" i ny skikkelse sydvest
	for kirken (nuværende Randers Kloster).

1616	Gert Bryske til Katholm sælger det gamle hus.

1763	Den første danske luftballon opsendes.

1782	Kommunen køber bygningen, af enken efter borgmester
	Nicolai	Krag Bredal, til latinskole.

1783	Indretningen færdig. Undervisningen påbegyndes i
	november måned.

1857	Latinskolen flytter til nye bygninger i Vestergade.

1859	Teknisk Skole starter d. 3. oktober i Helligånds-
	husets loftsetage.

1861	Håndværkerforeningen får foreningslokaler i huset
	- i oktober måned.

1876	Håndværkerforeningen meddeler om foråret, at de 
	flytter til egen bygning i Vestergade i løbet af efter-
	året. Teknisk Skole får dermed rådighed over det meste 
	af 1. sal. Byrådet nedsætter et udvalg til at behandle
	emnet: Bygningens fremtidige anvendelse. Udvalget fore-
	slår i september måned, at byrådet sælger huset til ned-
	brydning, så man derved opnår en rimelig god torveplads.
	Byrådet indgår d. 31. oktober en aftale med Teknisk Skole
	om 5 års lejemål.

1877	Historisk Samling får et lokale i bygningen.

1878	Med Indenrigsministeriets samtykke (af 20. december
	samme år) købes en tilstødende bygning matr. 358. Denne 
	bliver nedrevet sammen med andre kommunen tilhørende
	ejendomme ud til Houmeden og Integade - til udvidelse af
	torvepladsen.

1879	Byrådet modtager i december måned et andragende fra 273
	skatteydere om at fremme nedrivningen af bygningen, og
	man tilbyder privat medvirken til, at Teknisk Skole får
	bedre lokaler.

1879	Henrik Ibsen's "Et dukkehjem" havde verdenspremiere
	i København.

1880	Udvalget for Bygningens Bevarelse fremkommer med et arki-
	tektforslag (Uldall) samt beskrivelse af bygningens indret-
	ning og restaurering. Historisk Samling og byens arkiv var 
	tænkt placeret i stueetagen og Teknisk Skole på 1. sal og 
	i loftsetagen (i alt plads til 240 elever samtidig).
	Direktøren for De antikvariske Mindesmærkers Bevaring 
	skriver til ministeren for Kirke- og Undervisningsministe-
	riet for om muligt at få bygningen til Teknisk Skole og
	museum. Bemeldte ministerium kontakter Indenrigsministeriet
	og bemærker, at Randers byråd i henhold til Frdg. 28. januar
	1682 § 11 er uberettiget til, uden Indenrigsministeriets
	samtykke, at nedrive bygningen. Indenrigsministeriet begær-
	er under 12. maj l880 byrådets erklæring i anledning af
	ovennævnte.

1882	Teknisk Skole får i april måned hele bygningen til rådighed
	- med undtagelse af rum til Historisk Samling.

1883	Byrådet svarer Indenrigsministeriet, at man har besluttet
	at nedrive bygningen, så snart lejemålet med Teknisk Skole
	ophører - og der skaffes plads til denne. Indenrigsministe-
	riet udbeder sig nu Kultusministeriets ytringer om sagen.
	Kulturministeriet forespørger byrådet, om man kan tiltræde
	et forslag fra direktøren for De antikvariske Mindesmærkers
	Bevaring om bygningens anvendelse som museum. Kultusmini-
	steriet mener at kunne tilvejebringe et statstilskud én
	gang for alle til indretning og restaurering - samt et
	årligt tilskud. Byrådet svarer Kultusministeriet d. 15.
	juni, at man fastholder nedrivningen af bygningen og der-
	med ønsket om udvidelse af torveplads. Byrådet tilstilles
	d. 30. august Kultusministeriet et andragende fra 1200
	skatteydere om nedrivning af bygningen.Den 1. september
	meddeler Indenrigsministeriet sit samtykke: 
	- Bygningen må nedrives!

1886	Ældste benzindrevne automobil konstruereres af
	smed H. Urban-Johansen "Hammelvognen".

1889	Bestyrelsen for Historisk Samling ansøger regeringen om
	statstilskud til egne lokaler. Under rigsdagsforhand-
	lingerne søger grev Holstein-Ledreborg at øve pression
	mod byrådet, så bygningen bliver bevaret, men møder mod-
	stand fra anden side i Folketinget. Holstein får dog ud-
	virket, at der på Kultusministeriets budget afsættes
	5000 kr. til lokaler til den historiske samling under
	forudsætning af, at den gamle bygning bevares til sam-
	lingen. Kultusministeriet forhører d. 5. juli byrådet om,
	hvad man mener om dette forslag.
	Byrådet svarer d. 25. juli, at man fastholder beslutningen
	fra 1883 (nedrivning - mere torveplads).

1891	Teknisk Skole indvier sin nybygning d. 5. juli på Frede-
	riksplads, og fraflytter Helligåndshuset.

1892	Komiteen for opførelse af et menighedshus anmoder
	d. 14. maj byrådet om at måtte få beboelse i den gamle
	bygning. Vil i givet fald ansøge staten om restaurering
	og give staten ejendomsret til bygningen. Udtalelse med-
	følger fra museumsdirektør Henry Petersen, København.
	Byrådet afslår denne anmodning d. 25. maj. Museumsdirek-
	tør Henry Petersen henvender sig til Kulturministeriet,
	om ministeren vil gøre endnu et forsøg på at bevæge by-
	rådet til at ændre beslutning. Kultusministeriet sender
	d. 10. juni en forespørgsel til byrådet vedrørende hen-
	vendelsen fra museumsdirektør Henry Petersen. Byrådet
	modtager d. 24. juni en underskriftindsamling fra 530
	personer om hurtigst muligt at få bygningen nedrevet.
	Byrådet svarer Kultusministeriet d. 8. juli, at man
	fastholder sin beslutning om nedrivning af bygningen.
	Kultusministeriet modtager d. 11. juli en adresse fra
	16 ansete arkitekter, med opfordring til at søge byg-
	ningen bevaret. Kultusministeriet sender d. 26. juli en
	skrivelse til byrådet, hvor man anmoder om at udsætte
	nedbrydningen af bygningen. Ministeriet ønsker at under-
	søge muligheden for en statslig bevilling til husets
	restaurering. Byrådet svarer ministeriet, at man tilbyder
	staten bygningen, dersom man vil betale ca. 125.000 kr.,
	til køb af matr. nr. 354 og 355 og dele af ejendommen
	matr. nr. 351 og 348, til torvepladsens udvidelse, afle-
	veret i planeret og reguleret stand inden d. 1. juni 1893.
	I givet fald skal så iøvrigt restaureringen af huset være
	tilendebragt af staten inden udgangen af 1895.

1892	Elektrisk gadebelysning i København.

1893	Kunstakademiets leder, arkitekt kammerherre Meldahl,
	skriver 10. februar et brev til overlærer Jacobsen og
	meddeler, at han ikke ser nogen historisk motivering for
	at bevare bygningen. Brevets indhold bliver gengivet i
	avisen. Museumsdirektør Henry Petersens artikel samt
	tegning af arkitekt Hack Kampmanns forslag til restau-
	rering af huset gengives i Randers Amtsavis d. 27. febru-
	ar. Referater af rigsdagsforhandlingerne forekommeri
	Randers Amtsavis fra 8. marts til 21. marts. Heraf frem-
	går, at staten har bevilget 46.000 kr. til en gennemgrib-
	ende restaurering af Helligåndshuset. Byrådet holder møde
	d. 24. april - for lukkede døre ! Med 11 stemmer mod 8
	stemmer afslår man at modtage de 46.000 kr. til restau-
	reringen (krævede 46.000 kr.+ 125.000 kr. ). Man gentager
	beslutningen: bygningen skal nedrives! Den 29. april kan
	man i Dagens Nyheder læse et skarpt indlæg af cand. phil.
	L. Lund med overskriften: "Helligåndshuset og de 11 van-
	daler" - hvori han mistænkeliggør motiverne til byrådets
	beslutning. Byrådsmøde d. 9. maj. Man udsætter den beram-
	mede auktion over nedbrydningen af huset (var sat til
	10. maj), og forlænger fristen til 1. april 1894. Man vil
	dog lade bygningen restaurere mod en godtgørelse fra staten
	på 70.000 kr (som erstatning for, at byen selv måtte betale
	dette beløb til en ny latinskole i 1857) - samt under for-
	udsætning af, at der ved en privat indsamling skaffes "et
	passende beløb". En komité til bygningens bevarelse påbe-
	gynder d. 1. juli en privat indsamling blandt byens borgere.
	Man udsender i den anledning en tryksag med en historisk
	artikel om bygningen af museumsdirektør Henry Petersen og
	en tegning af bygningens vestfacade i restaureret tilstand
	ved arkitekt Hack Kampmann.

1894	Byrådet modtager d. 5. marts et beløb på 26.712 kr. fra
	Komiteen for Bygningens Bevarelse - at anvende til byrådets
	ønske om udvidelse af torvepladsen. Byrådet frafalder omsi-
	der sit oprindelige krav. Arkitekt Hack Kampmann påbegynder
	restaureringen d. 21. april (færdig udgangen af 1896).

1894	De første vandklosetter installeres i Danmark.

1897	Museumsdirektør Mollerup og arkitekt Hack Kampmann over-
	drager huset til byen d. 18. februar. Dommen afsiges ved
	Højesteret d. 24. november i sagen: "Helligåndshuset og de
	11 vandaler". Trods frifindelse ved Hof- og Stadsretten,
	blev L. Lund nu idømt en bøde på 100 kr. - subsidiært
	simpelt fængsel i 10 dage. Sigtelsen lød på ærekrænkende
	udtalelser om, at medlemmer af byrådet under påskud af
	manglende torveplads, gik private husejeres ærinde.