Musikarrangement i kirke og/eller menighedshus.

 

Aktører:

Ulrik R. Damm, tidligere organist ved Sct. Clemens Kirke og Sct. Mortens Kirke.

Birgitte Kaas Sørensen, tidligere korist ved Sct. Clemens Kirke og kirkesanger ved kirkerne i Kousted og Råsted.

 

Vi tilbyder følgende:

 

Sange af og fortælling om digteren Johannes Jørgensen.

Ulrik R. Damm har udgivet en række sange til tekster af Johannes Jørgensen, som vil danne grundlag for dette arrangement.

Ulrik fortæller og spiller klaver, Birgitte synger. Der vil være et par fællessange.

Varighed fra 1 time til 1½, aftales i forvejen

 

 

Nye og gamle sange af Halfdan Rasmussen.

Ulrik R. Damm er klar med en udgivelse af melodier til nogle af Halfdans ”tosserier”, som vil danne grundlag for dette arrangement.

Ulrik fortæller og spiller klaver, Birgitte synger. Der vil være et par fællessange.

Varighed fra 1 time til 1½, aftales i forvejen

 

 

En kombination af ovenstående arrangementer

Varighed fra 1 time til 1½, aftales i forvejen

 

 

Musikgudstjeneste i kirken først med følgende opbygning:

Præludium af Ulrik Damm Fællessalme - Læsning af præsten -

Solo af Birgitte, hvor Ulrik akkompagnerer på orgel - Læsning af præsten

Fællessalme - Solo af Birgitte, hvor Ulrik akkompagnerer på orgel -

Velsignelse – Fællessalme - Postludium af Ulrik Damm

Varighed 35-40 min

 

 

Vi har ikke en fast pris, men vi er nemme at forhandle med.

 

Kontakt Birgitte Kaas Sørensen på tlf. 86 41 72 01 (hjemme)

eller på tlf. 86 43 01 21 (arbejde)

 

 

Fra pressen ang. udgivelse af cd:

Det sker ikke sjældent, at der dukker kompositioner til Johannes Jørgensen-digte frem af ældre komponister. Men at nye komponister melder sig på banen, hører mere til sjældenhederne. Således har tidligere organist ved Sct. Mortens kirke i Randers, Ulrik R. Damm, kastet sin kærlighed på den gamle digters vers og ladet en række numre fortrinsvis med egne melodier indspille på en CD med sang af sopranen Birgitte Kaas Sørensen.

Det, der kendetegner Ulrik R. Damms melodier, er deres lyriske tone, der let lader sig indstudere til fællessang. CD’en kan erhverves hos komponisten for den beskedne sum af 30 kr.+ porto på urd@urd.dk.